Befolkning

Aldersforskellen mellem de danske kommuner

Alder er et af de skarpeste skel mellem danske steder. Denne analyse sammenligner gennemsnitsalderen, andelen af ældre indbyggere og andelen af børn på tværs af de 98 kommuner og går derefter videre til fremskrivningerne for 2050 for at se, hvor forskelligt økommuner, pendlerbyer og de store byer er stillet i de kommende årtier.

Et land med to aldersprofiler

Gennemsnitsalderen i hele Danmark er 42,7 år i 2026, mens den midterste kommune ligger på 44,3 år. Forskellen mellem de to tal har en enkel årsag: de største kommuner er unge og rummer en stor del af befolkningen, så de trækker landstallet ned, mens de fleste kommuner er ældre end landet som helhed.

Øverst på ranglisten har Læsø en gennemsnitsalder på 55,8 år, med Langeland på 53,4 år og Ærø på 53,2 år. I den anden ende har København en gennemsnitsalder på kun 37,0 år, og Aarhus ligger på 38,2 år.

En gennemsnitsalder er let at læse og lige så let at overfortolke. Det er gennemsnittet af alle indbyggeres alder, så den bevæger sig langsomt og afspejler hele befolkningens sammensætning snarere end en enkelt gruppe. Den siger ikke, hvorfor folk bor, hvor de bor, og i en kommune af enhver størrelse er billedet blandet, med unge og gamle, der bor side om side.

Øer og yderområder

De ældste steder er for det meste små, og flere af dem er øer. Læsø er et godt eksempel: kommunen har den mindste befolkning blandt de 98 kommuner, med 1.683 indbyggere, og den højeste gennemsnitsalder, på 55,8 år. Andel på 65 år og derover når op på 43,8 % her, på en ø, som tilhører Region Nordjylland.

Tre andre økommuner har en lignende profil. Langeland i Region Syddanmark har en gennemsnitsalder på 53,4 år, Ærø har 53,2 år, og Samsø i Region Midtjylland har 53,1 år. På disse øer er den naturlige tilvækst, altså fødsler minus dødsfald, negativ. Fødselsoverskud pr. 1.000 indbyggere (årligt gennemsnit) ligger på −13,8, −14,6 og −12,2, i samme rækkefølge.

Hovedstadens egen region rummer et helt anderledes sted. Bornholm, en økommune, har en gennemsnitsalder på 49,3 år og er nr. 8 af 98, mens København ligger på 37,0 år. Sammenligningen nedenfor holder sig inden for Region Hovedstaden og går fra øen til byen og dens forstæder.

Gennemsnitsalder: 8 kommuner side om side

Median for de 98 kommuner: 44,3 år

Hvor der er få børn, og hvor der er mange

En lav andel børn er bagsiden af en ældre befolkning. Læsø har den laveste andel indbyggere under myndighedsalderen, på 11,5 %, med Langeland på 12,3 % og Ærø på 13,5 %.

De steder med flest børn er ikke de store byer. Skanderborg topper tabellen med 24,6 %, og Allerød og Furesø når op på henholdsvis 23,5 % og 23,4 %. Flere af kommunerne i denne topgruppe ligger i udkanten af en stor by, hvor familieboliger er inden for rækkevidde af et job i byen.

Andelen af børn og gennemsnitsalderen bevæger sig ikke altid i samme retning. København har landets laveste gennemsnitsalder. Men dens andel børn, 16,5 %, ligger under medianen på 19,2 %. Hovedstadens unge profil skyldes derfor en lille andel seniorer, 11,0 %, og en stor gruppe voksne mellem skolealderen og pensionsalderen, ikke familier med børn. Aarhus viser stort set det samme mønster, med en gennemsnitsalder på 38,2 år og en andel børn på 17,3 %.

Vallensbæk er modeksemplet blandt de unge steder. Gennemsnitsalderen er 39,7 år, og andelen af børn er 23,0 %, en profil, hvor det unge præg skyldes familier og ikke kun voksne, der bor i byen.

Andel under 18 år: 10 kommuner side om side

Median for de 98 kommuner: 19,2 %

Fødsler, mødre og den naturlige tilvækst

Fødselsraterne fortæller den samme historie set fra en anden vinkel. København har en årlig rate på 14,1, Frederiksberg har 13,3, og Høje-Taastrup har 12,8. Nederst ligger Fanø på 4,5, og Langeland på 5,1.

Set i forhold til dødsfald giver fødslerne en naturlig tilvækst, der kun er positiv i et mindretal af kommunerne. Den midterste kommune ligger på −2,2, København når op på 8,8, og Læsø ligger på −15,0.

Den alder, hvor kvinder får børn, giver historien en ekstra drejning. Mødrenes gennemsnitsalder ved fødslen er 33,5 år (Dragør), mod 29,0 år (Læsø). En ældre befolkning betyder ikke ældre mødre: på Læsø, hvor indbyggerne er landets ældste, er mødrene de yngste, med 29,0 år i gennemsnit.

Sådan læses fremskrivningerne frem mod 2050

Befolkningsfremskrivninger fører dagens mønstre videre. I 2050 er landets andel af ældre indbyggere fremskrevet til 24,9 %, mod 21,1 % i 2026, og den midterste kommune er fremskrevet til 28,7 %.

Spredningen mellem kommunerne forbliver stor. Læsø er fremskrevet til 46,2 %, med Langeland på 45,2 % og Fanø på 44,5 %. I kommunen København er den fremskrevne andel 16,1 %, og i kommunen Aarhus er den 17,1 %.

En fremskrivning er ikke en prognose. Den fører fødsler, dødsfald og flytninger videre under faste antagelser, så den viser en udviklingsretning og ikke en sikkerhed. Det, den viser, er dog stabilt: de kommuner, der er gamle i dag, forventes at være gamle i morgen, og sammenligningen nedenfor stiller nogle af dem op ved siden af de store byer.

Andel på 65 år og derover i 2050 (fremskrivning): 10 kommuner side om side

Median for de 98 kommuner: 28,7 %

Hovedpointer

Læs videre

Ranglister

Regioner

Flere analyser