Økonomi

Indkomst, skat og uddannelse i hele Danmark

Penge, arbejde og uddannelse hænger ofte sammen, men ikke overalt og ikke på den måde, som gennemsnittene antyder. Analysen stiller disponibel indkomst, den kommunale skatteprocent, beskæftigelse, ledighed og andelen med en videregående uddannelse side om side på tværs af 98 kommuner og leder efter de steder, hvor det sædvanlige mønster brister.

Stor spredning i gennemsnitsindkomsten

Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. person lå på 272.448 kr. i den midterste kommune i 2024. Gentofte ligger langt over medianen, med 570.329 kr., efterfulgt af Rudersdal med 538.360 kr. og Hørsholm med 452.520 kr. I den anden ende har Langeland 229.128 kr., Ærø 235.120 kr. og Lolland 235.450 kr.

Toppen af tabellen domineres af én region. De syv højeste gennemsnit findes alle i Region Hovedstaden. Regionen rummer også Bornholm, hvor gennemsnittet er 242.923 kr., nr. 94 af 98.

Uden for hovedstadsregionen skiller Vejen sig ud. Kommunen er nr. 8 af 98 på gennemsnitlig indkomst, med 361.047 kr., mens andelen af indbyggere med en videregående uddannelse kun er 24,9 %. Gini-koefficienten, et almindeligt mål for, hvor ulige indkomsten er fordelt, er 46,3 dér, nr. 3 af 98, hvilket tyder på et gennemsnit, der trækkes op af en lille gruppe med meget høje indkomster.

Gennemsnitlig disponibel indkomst pr. person: top 10 kommuner

Median for de 98 kommuner: 272.448 kr.

Forskellen drives af de højtuddannede

Andelen af indbyggere med en videregående uddannelse spænder fra 20,3 % (Lolland) til 59,3 % (Frederiksberg), med en median på 31,6 %. De otte højeste andele findes alle i Region Hovedstaden.

Det afgørende er ikke kun, hvor mange højtuddannede der bor et sted, men også, hvad de tjener dér. Den disponible indkomst for personer med en lang videregående uddannelse som højeste uddannelse har en median på 436.784 kr, men den ligger på 912.998 kr (Gentofte) og på 303.849 kr (Ærø).

Sammenligningen nedenfor stiller ti kommuner side om side på dette mål, fra forstæderne nord for hovedstaden til de sydlige øer.

Gennemsnitlig disponibel indkomst, personer med lang videregående uddannelse som højeste uddannelse: 10 kommuner side om side

Median for de 98 kommuner: 436.784 kr

Små forskelle i bunden

For personer, hvis højeste uddannelse er grundskole, er spredningen langt mindre. Medianen er 175.486 kr, og værdierne ligger mellem 149.040 kr (Allerød) og 198.058 kr (Læsø). Her er rækkefølgen næsten vendt om: Allerød har landets laveste værdi, på 149.040 kr, selvom kommunens gennemsnitlige indkomst på 363.562 kr. er nr. 7 af 98.

Hvem der havner i de enkelte grupper, varierer fra sted til sted, så tallene ikke er en sammenligning af lønninger på samme grundlag. Sammenligningen nedenfor bruger de samme ti kommuner som den forrige og gør kontrasten synlig: de højtuddannedes indkomster følger stedets velstand, mens indkomsterne for personer med grundskole varierer langt mindre.

Gennemsnitlig disponibel indkomst, personer med grundskole som højeste uddannelse: 10 kommuner side om side

Median for de 98 kommuner: 175.486 kr

Beskæftigelse og storbyerne

Beskæftigelsen fortæller en anden historie. Egedal og Solrød deler den højeste beskæftigelsesgrad blandt personer i den erhvervsaktive alder, med henholdsvis 84,5 % og 84,5 %, mod en median på 78,0 %. På indkomst skiller de sig ikke ud: Egedal er nr. 14 af 98 på gennemsnitlig indkomst, og Solrød er nr. 11 af 98.

I den anden ende af beskæftigelsestabellen har Lolland 69,2 %, Langeland 71,0 % og Odense 73,2 %.

Ledigheden er højest i kommunen Ishøj med 4,7 %, Læsø med 4,6 % og Brøndby med 4,3 %. De to store byer ligger også højt på listen: København har 3,6 %, nr. 7 af 98, og Aarhus har 3,5 %, nr. 8 af 98. Samtidig har byerne en høj andel af indbyggere med en videregående uddannelse, 56,7 % og 48,4 %.

Lav indkomst er et andet område, hvor hovedstaden skiller sig ud. Andelen af personer, der lever i familier med lav indkomst, er 20,6 % i København, nr. 1 af 98, og 20,1 % i Aarhus, mod en median på 11,4 %.

Skatterne går den modsatte vej

Kommuneskatteprocenterne fastsættes lokalt, og de har en tendens til at bevæge sig i den modsatte retning af indkomsten. Medianen er 25,60 %, og de laveste satser findes i kommunen København med 23,39 %, Vejle med 23,40 % og Rudersdal med 23,47 %.

Øverst på skalaen deler en lang række kommuner den samme sats. Lolland, Odsherred, Langeland og Læsø opkræver alle 26,30 %, den højeste sats i landet.

Sammenhængen med indkomsten er reel, men ikke særlig tæt. Gentofte har den højeste gennemsnitlige indkomst, med 570.329 kr., og en kommuneskat på 24,14 %. Vejen, der er nr. 8 af 98 på indkomst, opkræver 25,80 %, hvilket er højere end medianen.

Grundskyld og ejendomsskatter følger en anden logik. Gentofte opkræver en grundskyld på 5,1 og Lolland på 17,4, men ejendomsskatterne pr. indbygger udgør 8.064 kr. i Gentofte og 2.756 kr. på Lolland. En lav sats på værdifulde ejendomme kan alligevel veje tungere pr. indbygger end en høj sats på beskedne ejendomme.

Hvad et gennemsnit skjuler

Ingen enkelt måling rangerer stederne på samme måde. København er nr. 4 af 98 på videregående uddannelse, nr. 22 af 98 på gennemsnitlig indkomst og nr. 1 af 98 på andelen i familier med lav indkomst, mens skatteprocenten på 23,39 % er landets laveste. Lolland er nr. 96 af 98 på indkomst, nr. 98 af 98 på beskæftigelse og nr. 98 af 98 på videregående uddannelse.

Gennemsnit siger desuden kun lidt om, hvordan indkomsten fordeles. Gini-koefficienten er 49,0 i Gentofte og 47,3 i Rudersdal, mod en median på 26,4. Hvor koefficienten er høj, er gennemsnittet mere følsomt over for et lille antal meget høje indkomster.

Disse indikatorer beskriver indbyggerne, ikke arbejdspladserne: de viser, hvor folk bor, hvilket ikke altid er det sted, hvor de arbejder. Læst samlet beskriver de et land, hvor uddannelse, indkomst og skatteprocenter hænger sammen, men følges aldrig helt ad.

Hovedpointer

Læs videre

Ranglister

Regioner

Flere analyser