Energi

Vind, sol og geografien i det danske elsystem

Elektricitet i Danmark produceres nogle steder og bruges andre steder. Denne analyse sætter den installerede vind- og solkapacitet op mod både den andel af forbruget, der dækkes af lokal vedvarende energi, og efterspørgslen i byer, feriesteder og industribyer, for at vise, hvor ujævnt de 98 kommuner er placeret i energisystemet.

Vindmøller ved kysterne og på øerne

Vindkapaciteten måles her i kilowatt pr. indbygger, på land og til havs samlet, hvilket favoriserer steder med store anlæg og få indbyggere. Den midterste kommune ligger på 0,43 kW pr. indb., men de førende er i en helt anden liga: Lemvig når 21,61 kW pr. indb., Lolland 16,52 kW pr. indb. og Vordingborg 13,89 kW pr. indb., i denne rækkefølge.

Samlede tal og tal pr. indbygger peger på forskellige førende kommuner. På land har Ringkøbing-Skjern den største installerede kapacitet, med 516,5 MW. Pr. indbygger ligger den på nr. 5 af 98, med 12,35 kW pr. indb., fordi møllerne er fordelt på en forholdsvis stor befolkning.

Havmøller ændrer billedet for små steder. Samsø har kun 11,0 MW på land, men 9,44 kW pr. indb., når møllerne til havs medregnes. Øen er nr. 6 af 98 på dette mål.

Nederst i tabellen falder tallene til nul: Rudersdal har 0,00 kW pr. indb., Lyngby-Taarbæk 0,00 kW pr. indb. og Frederiksberg 0,00 kW pr. indb., blandt en lang række steder uden installerede vindmøller. I Region Hovedstaden summerer kapaciteten på land sig til 65,7 MW for 1.947.120 indbyggere, mod 1.929 MW for 1.383.261 indbyggere i Region Midtjylland.

Vindkraft (land og hav), installeret effekt pr. indbygger: top 10 kommuner

Median for de 98 kommuner: 0,43 kW pr. indb.

Sol: mange tage og få store solparker

Solkapaciteten har sin egen geografi, selv om den overlapper med vindens. Den midterste kommune ligger på 0,44 kW pr. indb., mens Lolland når 7,85 kW pr. indb., Lemvig 7,19 kW pr. indb. og Vejen 6,23 kW pr. indb., i denne rækkefølge. To steder optræder øverst på begge ranglister: Lolland (sol: nr. 1 af 98; vind: nr. 2 af 98) og Lemvig (sol: nr. 2 af 98; vind: nr. 1 af 98).

Hvis man tæller anlæg i stedet for kapacitet, får man et andet billede. På indikatoren Solcelleanlæg pr. 1.000 indbyggere ligger Samsø på 108,9 og Læsø på 108,1. Men Samsø har kun 2,8 MW solkapacitet i alt og er nr. 94 af 98 på dette mål. Aabenraa er det modsatte tilfælde: antallet af anlæg i forhold til befolkningen er 43,4, tæt på medianen på 39,2, men dens samlede kapacitet på 358,4 MW er nr. 1 af 98.

De to mål besvarer forskellige spørgsmål: det ene tæller anlæg, det andet lægger deres størrelse sammen. Nogle få store anlæg kan veje tungere end mange tagmonterede anlæg.

Solkapaciteten er lav i hovedstadsregionen. Frederiksberg har 0,03 kW pr. indb., København har 0,05 kW pr. indb. og Gentofte har 0,09 kW pr. indb., og de ti laveste værdier i landet findes alle i Region Hovedstaden. Lejligheder udgør 92,1 % af boligerne på Frederiksberg og 89,6 % i København, hvilket levner begrænset tag- og jordareal pr. indbygger.

Solcelleanlæg pr. 1.000 indbyggere: 11 kommuner side om side

Median for de 98 kommuner: 39,2

Hvor stor en del af efterspørgslen dækkes af lokal vedvarende energi

Én indikator sammenligner den lokale produktion af vedvarende energi med elforbruget i samme kommune. Den midterste kommune dækker 20,3 % af sit forbrug, men Lemvig når 93,6 %, med Lolland på 88,5 % og Randers på 87,1 %.

En høj værdi er ikke forbeholdt tyndt befolkede steder. Randers, en kommune med 100.564 indbyggere, når 87,1 % på dette mål.

Den timebaserede version af indikatoren giver et skarpere billede. Den tæller de timer i året, hvor lokal vedvarende energi dækker hele kommunens elforbrug. I den midterste kommune sker det kun i 0,6 % af årets timer, mens Lemvig når 86,5 %.

Tallene skal læses med omtanke. De sammenligner produktion inden for kommunegrænserne med forbrug inden for de samme grænser, mens elektriciteten bevæger sig gennem et fælles elnet. En lav værdi betyder ikke mangel på vedvarende strøm i systemet, kun at kommunens egne anlæg dækker en lille del af dens eget forbrug. Fredericia viser, hvor langt det kan gå: den lokale vedvarende energi dækker 0,0 % af forbruget, som ligger på 13.186 kWh pr. indb., i en kommune med 455,4 MW termisk kraftværkskapacitet.

Andel af elforbruget dækket af lokal vedvarende energi: top 10 kommuner

Median for de 98 kommuner: 20,3 %

Industri, kraftværker og sommerhuse

Husholdningerne står for en beskeden del af elforbruget. I den midterste kommune bruger boligerne 1.891 kWh pr. indb., mod 6.160 kWh pr. indb. for alle forbrugere samlet, og Kalundborg ligger på 17.925 kWh pr. indb., målt på samme grundlag for alle forbrugere.

Industrien forklarer i høj grad de højeste værdier. Kalundborg er nummer ét på industriens energiforbrug pr. indbygger, med 251,4 GJ pr. indb., og nummer ét på elforbrug, med 17.925 kWh pr. indb., en kombination, der peger på en tung industri. Fredericia er nummer to på industrielt forbrug (147,9 GJ pr. indb.).

Termiske kraftværker opgøres dér, hvor de står, og ikke dér, hvor elektriciteten bruges, så de samler sig på få steder. Den installerede kapacitet når 824,1 MW (Hvidovre) og 531,1 MW (Odense), mod 339,9 MW i København.

Husholdningernes forbrug er den del, der hænger sammen med hverdagen, og sommerhusene præger det. Indikatoren medregner dem, så Fanø når 5.286 kWh pr. indb. og Læsø 4.617 kWh pr. indb., mod 740 kWh pr. indb. i København.

Producenter, knudepunkter og forbrugere

Samlet set tegner indikatorerne tre slags steder. Producenter kombinerer stor vind- eller solkapacitet med en lille befolkning og dækker det meste af deres eget elforbrug. De findes i Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland. Knudepunkter huser kraftværker eller tung industri og bruger langt mere, end deres vedvarende energi leverer. Byer og forstæder producerer lidt inden for deres grænser og bruger lidt pr. indbygger.

Disse indikatorer måler kapacitet og antal, ikke produktion. En vindmølle eller et solcellepanel producerer kun elektricitet, når vinden blæser, eller solen skinner, og kapaciteten siger intet om, hvor meget der blev produceret i et bestemt år, eller hvordan det blev brugt. Dækningsmålene kommer tættest på produktionen, men de stopper ved kommunegrænsen.

Set på denne måde handler Danmarks energikort mindre om størrelse end om funktion: nogle kommuner huser anlæggene, andre huser efterspørgslen.

Hovedpointer

Læs videre

Ranglister

Regioner

Flere analyser